Reiki healing

Reiki healing er universelle livsenergier som tilføres dig ved, at jeg lægger hænderne forskellige steder på din krop. Healing er godt for alle og du vil få præcis det du er klar til at modtage. Under healingen vil du kunne slippe fysiske, psykiske og følelsesmæssige spændinger, som har ophobet sig i din krop igennem dit liv. Det kan være enormt befriende og helt fantastisk afslappende. Du kan opnå mere overskud i hverdagen, tålmodighed, rummelighed og glæde i livet. Et vidunderligt værktøj til at ‘komme hjem’ i dig selv igen, mærke dit hjerte og dine inderste ønsker.

Du ligger fuldt påklædt på en massagebriks med et tæppe over og du skal bare slappe af og trække vejret. Du vil måske kunne mærke varme, kulde, sitren, prikken, sorg, glæde og mange andre fornemmelser idet din krop slipper gamle energier og tager imod frisk og ny livsenergi.

Jeg er fuldstændig forelsker i dette energi værktøj, som med fordel kan kombineres med massage. Du kan også ligge derhjemme og modtage fjern healing – du får en hel behandling på 20 min. Selvfølgelig får du ikke den fysiske følelse af hænder på dig, men det kan være rigtig gavnligt til opfølgning eller hvis du føler du trænger til ro her og nu. Vi aftaler et tidspunkt, hvor du ligger hjemme hos dig selv i ro og fred – jeg sender dig en fjernhealing som tager 20 min. – du skal bare sætte 30 min. af, så du også kan ligge lidt efter behandlingen. Husk at drikke vand bagefter.

   reikihealing