Om Pia

Mit navn er Pia Penang – jeg har levet i 43 somre, en hel del af dem i Nordsjælland – langt ude på landet. I dag lever jeg mit liv tæt på Bjerge Strand i Vestsjælland, hvor jeg nyder de smukkeste omgivelser sammen med min familie, mine skønne venner og mine 2 store hunde – og I love it. Det er også her på ‘Bjerget’ jeg har min lille hyggelige praksis, hvor jeg tilbyder forskellige alternative behandlingsformer.

I 2009 blev jeg certificeret Lifecoach hos Ole Vadum Dahl –  ID Academy Uddannelsen bidrog til udvikling af min sensitivitet hos mig selv og andre mennesker – og  gav mig nysgerrigheden på sammenhængen mellem det fysiske og det psykiske. Jeg tror på, at vi alle har ressourcerne og handlekraften – nogen gange skal vi bare have lidt hjælp og støtte til at indse det. Hvis vi lytter til vores krop, skal den nok fortælle hvad vi har brug for. 🙂

Jeg er eksamineret holistisk massør i 2015 ved  Massageskolen. Jeg mener, at vi har brug for at mærke vores krop og vores indre – så vi kan træffe de rigtige beslutninger og skabe det liv vi ønsker. Det er blid massage som hjælper nervesystemet i ro, giver bedre jordforbindelse, løsner spændinger og styrker kroppens energi og flow.

Certificeret Access Bars behandler i 2016 hos Energipsykologidanmark Et fantastisk energi værktøj til at slippe usunde tankemønstre, gamle følelser, traume eller usunde overbevisninger som bremser dig i din hverdag. Med dette energi arbejde, kan du få tømt ‘harddisken’ og leve det liv du ønsker helt uden begrænsninger.

Jeg er udddannet Reiki Mester i 2016 ved Pia Jørgensen – Englehuuset. En helt igennem vidunderlig behandlingsform, som også kan kombineres med massage. Læs mere under fanen ‘Reiki healing’.

Mine malerier er abstrakte med masser af leg med farver. Det er en af mine personlige metoder til, at være i nuet og udfolde min kreativitet.

Det var lidt om mig, du er hjertelig velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål. Jeg vil glæder mig til at høre fra dig. 🙂

Med kærlige hilsner fra

Pia

piapenang